Fagterapi - Når virus redder liv

Fagterapi, når virus redder liv.

 

I december 2015 blev Tom Patterson indlagt på et hospital i Egypten, han havde stærke mavesmerter, feber, høj puls og kastede op. De egyptiske læger fandt ud af han havde en betændelse i bugspytkirtlen, men den medicin de gav ham, hjalp ikke og hans tilstand forværredes fra dag til dag.

Mens Tom lå på sygehuset kontaktede hans kone Steffanie Strathdee deres fælles ven Robert "Chip" Schooley, der er professor i infektionssygdomme på universitetshospitalet i San Diego. Han rådede hende til at få Tom flyttet fra det egyptiske hospital så hurtigt som muligt, og efter nogle dage fik Steffanie arrangeret en sygetransport til et hospital i Frankfurt.

 

I Frankfurt fandt lægerne ud af at Toms infektion skyldtes en multiresistent Acinetobacter baumannii. Det var dårligt nyt, A. baumannii er en bakterie, der skaber meget store problemer på vores hospitaler, fordi den er så god til at tilpasse sig den medicin vi bruger og udvikle resistens. Toms infektion kunne kun behandles med colistin og tigecyclin, to antibiotika vi bruger, når alle andre lægemidler svigter. Behandlingen i Frankfurt fik Tom stabiliseret så meget, at han kunne overføres til universitetshospitalet i San Diego, hvor han bor og arbejder. Men i løbet af januar forværredes Toms sygdom, bakterien havde udviklet resistens mod de sidste to virksomme antibiotika, og infektionen havde bredt sig. I midten af måneden blev han overført til intensivafdelingen og gik i koma, nu holdtes han kun i live af hospitalets maskiner. Situationen forværredes yderligere, som tiden gik og alle på intensivafdelingen forventede, at Tom snart vil dø af sin infektion, fordi hans organer begyndte at sætte ud, og fordi de ikke havde noget medicin, der kunne bekæmpe hans infektion. Men Steffanie ville ikke give op, hun søgte efter alternative behandlinger og læste om fagterapi, en teknik hvor man bruger virus, der dræber bakterier, til at helbrede bakterieinfektioner.


En helbredende cocktail

Efter at have rådført sig med Chip Schooley, der som infektionslæge fulgte Toms behandling tæt, skrev hun rundt til alle de fagforskere hun kunne finde og spurgte om de havde nogle fager, der kunne slå Acinetobacter baumannii ihjel. På den måde fik Steffanie samlet et team fagforskere fra flere laboratorier i USA, som var rede til at hjælpe med at finde fager, der kunne bekæmpe Toms infektion. Hvis det skulle lykkes måtte de have en prøve af de bakterier, som gjorde Tom syg, så de kunne finde præcis de rette fager. I løbet af tre uger fik forskerne lavet en cocktail med forskellige aktive fager, og den 15. marts 2016 blev de første fager sprøjtet ind i Toms bughule. Efter en uges fagbehandling vågnede Tom op af sit koma for første gang siden januar. Fagbehandling fortsatte en måned endnu, og den var ikke uden problemer, efter 14 dage måtte de finde nye fager, fordi bakterien var blevet resistent overfor de fager de brugte. Men der skete også andre ændringer med bakterien i løbet af kuren, den mistede noget af sin antibiotikaresistens, så de kunne supplere fagbehandlingen med minocycline, et antibiotikum, den havde været resistent overfor, før de begyndte fagbehandlingen. Toms infektion blev slået ned, og han blev udskrevet fra hospitalet i august 2016.


Tom Pattersons helbredelse kom til at betyde et gennembrud for fagterapi på internationalt plan. Den var et veldokumenteret eksempel på en døende patient, der var blevet reddet af fager fra en infektion, som ikke kunne behandles med almindelige lægemidler.

 

Truslen fra totalresistente bakterier, som Toms Acinetobacter baumannii, har gennem de seneste 20 år været et mareridt for det moderne hospitalsvæsen, og man har set fagterapi som en teoretisk mulighed, hvis alle andre behandlinger havde været forgæves. Men det har været betragtet med en udbredt skepsis i den medicinske verden, som noget besværligt alternativ medicin fra den gamle østblok uden hold i virkeligheden.

 

Det har behandlingen på universitetssygehuset i San Diego lavet om på, og historien om Steffanies kamp og Toms redning er blevet beskrevet både i den medicinske faglitteratur og i aviser, i nyhedsmedier og i Time magazine. I 2018 var Steffanies Strathdee på Times liste over de 50 mest indflydelsesrige personer i det amerikanske sundhedssystem. Steffanie og Tom har skrevet en bog om Toms sygdom og helbredelse, hvor man kan læse om forløbet i detaljer. Det er en meget spændende beretning, hvor man både får et klart indtryk af, hvor svært fagterapi er at bruge, men også at det er en reel mulighed i en ellers håbløs situation.

 

Robert "Chip" Scooley og Steffanie Strathdee har startet et center for fagterapi i San Diego og fået penge fra det amerikanske sundhedsvæsen til at forske i behandling med fager og udbrede metoden, så andre hospitaler kan gøre brug af den. Den videnskabelige artikel, der beskriver indsatsen for at redde Tom, blev offentliggjort 22. september 2017, og den er allerede nu (12. maj 2020) blevet citeret i flere end 100 videnskabelige artikler.

 

Fagterapi er blevet et meget aktivt forskningsfelt, hvor der hele tiden sker nye landvindinger. I maj 2019 kom der en artikel, der beskriver, hvordan læger i London i samarbejde med forskere fra Pittsburg og San Diego, har brugt fager der er genetisk ændret i laboratoriet til at redde en femtenårig pige med cystisk fibrose fra en infektion i lungerne, der havde spredt sig til hele kroppen. Fagerne havde fået fjernet nogle gener, så de altid slår deres værtsbakterie ihjel. Denne artikel er nu et år efter den blev offentliggjort citeret i 50 videnskabelige artikler. Der kommer hele tiden nye teknikker til og fager bruges til at behandle infektioner, der skyldes et stigende antal forskelige resistente bakterier. Situationen er en helt anden end for bare fem år siden.

 

Der er noget appellerende ved den nøjagtighed fagterapi kræver, her kan der ikke skydes med spredehagl, man må finde en fag, der præcist matcher den infektion man behandler. Det at kun behandle den sygdomsfremkaldende bakterie og ikke samtidigt slå alle vores gavnlige bakterier ihjel virker som en mere bæredygtig behandling, hvis den vel at mærke er praktisk mulig.

 

Det stadigt voksende problem vi har med resistente bakterier over hele verden, kalder på nye løsninger, og fagterapi kan være en del af disse nye løsninger, selvom det er besværligt og vanskeligt at bruge. Men efterhånden som vi får mere erfaring med det, vil der blive udviklet rutiner, som gør det mere tilgængeligt.


Fakta om fager og fagterapi

Bakteriofager eller blot fager er virus, der angriber bakterier. Bakteriologen Frederick Twort og mikrobiologen Felix d'Herelle, opdagede dem uafhængigt af hinanden under Første Verdenskrig.

 

Fager er ligesom andre virus, de virker ved at sætte sig på overfladen af en celle og sprøjte deres gener ind i cellen. Virusgenerne overtager derefter kontrollen og får cellen til at producere virus i stedet for det, den plejer at gøre.

 

Fager kan vokse på to måder. Lytisk vækst, hvor de får cellen til at producere nye viruspartikler, og når der er tilstrækkelig mange, sprænges cellen og et par hundrede nye fager slippes løs klar til at inficere nye bakterieceller. Eller lysogen vækst, hvor fagen sætter sine gener ind i bakteriens DNA og vokser passivt sammen med bakterien. En lysogen fag er som en ueksploderet bombe, der kan udløses af ændringer i miljøet, som får den til at hoppe ud af bakteriens DNA, overtage kontrollen med cellen, producere nye virus og sprænge cellen, som ved lytisk vækst. Der findes fager, der altid slår deres bakterievært ihjel, de hedder virulente fager, og det er dem, man bruger til at bekæmpe infektioner med.

 

Det var Felix d'Herelle, der fandt på navnet bakteriofag og som fandt på at bruge dem til at bekæmpe bakteriesygdomme, da han i 1919 helbredte nogle børn for dysenteri ved hjælp af fager.

 

Fagterapi, at bruge fager som medicin mod bakteriesygdomme, blev ret udbredt i mellemkrigstiden, men da penicillinet kom efter Anden Verdenskrig, gled det helt i baggrunden i den vestlige verden. Men i Sovjetunionen var det meget udbredt også efter 1945. Den georgisk-sovjetiske mikrobiolog George Eliava oprettede i 1923 med Felix d´Herelles hjælp et fagterapi institut i Tbilisi, som blev centrum for Sovjetunionens forskning i fagterapi. George Eliava Institutet eksisterer stadig, og deres forskning har fået øget aktualitet med den voksende forekomst af resistente bakterier, der ikke er modtagelige for antibiotika.

 

Fagterapi er ikke nemt, fager er meget specifikke, og for at finde en fag, der virker, må man som regel lave en test i laboratoriet, hvor man prøver række fager mod den bakterie, der er årsag til den aktuelle sygdom. Derudover bruger man ofte en fagcocktail, en blanding af flere forskellige aktive fager, for at undgå at bakterien udvikler resistens, mens kuren står på. Desuden er det meget vigtigt at sikre sig at fagerne altid slår deres bakterievært ihjel, at de ikke bare sætter sig ind i DNAet og lader bakterien passe sig selv. Fagerne skal være virulente, hvis de skal bruges som lægemiddel.


Fagterapi er meget mere besværligt end antibiotika, men specificiteten er også en fordel, fordi man kun rammer de sygdomsfremkaldende bakterier og ikke alle de andre bakterier, der lever helt naturligt på vores krop og i vores tarme. At antibiotika også slår vores naturlige bakterier ihjel er en alvorlig bivirkning ved behandlingen. Vi ser mange patienter på vores hospitaler, som efter en antibiotikakur får diarre fordi deres naturlige tarmflora er blevet svækket og derfor ikke kan holde diarrebakterierne i skak.


Litteratur


Toms helbredelse:

Development and Use of Personalized Bacteriophage-Based Therapeutic Cocktails To Treat a Patient with a Disseminated Resistant Acinetobacter baumannii Infection.

Schooley RT et al. Antimicrob Agents Chemother. 2017 Sep 22;61(10).

 

The Perfect Predator - A Scientist’s Race to Save Her Husband from a Deadly Superbug. Steffanie Strathdee & Thomas Patterson Hachette Books 2019

 

https://time.com/5068513/superbugs-are-nearly-impossible-to-fight/

 

Cystisk fibrose patient:

Nature medicine 2019 May;25(5):730-733.

Engineered Bacteriophages for Treatment of a Patient With a Disseminated Drug-Resistant Mycobacterium Abscessus

 

https://www.gosh.nhs.uk/news/first-use-pioneering-phage-virus-therapy-treat-patient-cystic-fibrosis

 

Baggrund om bakteriofager:

Der er flere bakterier i et gram lort end der er mennesker i hele verden. Peder Worning FADLs Forlag 2014. Kapitel 8